Samtaleterapi


Samtaleterapi


Samtaleterapi tilbydes i trygge omgivelser med dig i centrum. Samtaleterapien gives ud fra en faglig fundering indenfor en eksistentialistisk, kognitiv og udviklingsmæssig forståelse, hvor mennesket skal ses som et hele og ikke kun forstås ud fra en vinkel eller en fortælling.


Jeg arbejder eklektisk, hvilket vil sige, at jeg bringer den terapiretning i spil, som jeg mener, der er behov for i den enkeltes tilfælde og tilføre den viden, som giver mening.


Samtaleterapi varierer i længden, da nogle har brug for et par gange, mens andre har brug for længere forløb. Dette vurderes løbende sammen med dig, og min holdning er, at ingen skal gå til psykolog, mere end der er behov for. Sammen laver vi en kontrakt for, hvad der skal arbejdes med, og den følges op undervejs med mulige justeringer.


Da kemien imellem os i arbejdsalliancen er vigtigt, vil jeg bede dig om at mærke efter, om det fungerer for dig under den første konsultation.


Som autoriseret psykolog er jeg underlagt tavshedspligt.


Jeg er underlagt Psykologloven, og de forpligtigelser, der medfølger, når jeg arbejder med journalisering af samt opbevaring af fortrolige oplysninger. Dine data vil trygt blive opbevaret på sikkert vis jf. Persondatalovgivningen, Psykologloven kapitel 2, §12-16 samt bekendtgørelse 2017-05-19 nr. 567 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser. Se yderligere på www.retsinformation.dk

Når du starter op hos mig, vil du blive bekendt med mine arbejdsgange,  procedurer samt regler for dette gennem en samtykkeerklæring, som du bedes underskrive, så der er styr på alt det juridiske fra starten, og du trygt kan hvile i, at jeg har ordnede forhold omkring vores forløb og opbevaring af data samt at du kender dine rettigheder.


Tel : 20 97 67 14

E-mail: gitte@psykologdalby.dk

CVR-nr.: 36118059

PsykologDalby

Torvet 4, 1. sal

8700 Horsens